Freelance projektledelse og Scrum Master

Jeg kan hjælpe dig med at få dine projekter sikkert i mål ved at tage rollen som freelance projektleder og Scrum Master

Siden 2006 har jeg arbejdet som projektleder og Scrum Master på en lang række forskellige IT-projekter. Som civilingeniør har jeg en stærk teknisk baggrund, og gennem mine projekter har jeg opnået en bred viden om forskellige brancher og de arbejdsprocesser, som IT-systemerne skal understøtte.

Hvad kan jeg tilbyde?

Som freelance projektleder og Scrum Master er mit mål at få de teams, jeg arbejder med, til at yde deres bedste. Jeg har taget certificeringer inden for PRINCE2, PRINCE2 Agile, IPMA, Scrum Master, SAFe og ITIL. Den bedste måde at få de metoder, man vælger, til at virke i praksis, er at tilpasse dem til den organisation, man arbejder i. Jeg har stor erfaring med at kombinere klassiske og agile projektledelsesmetoder.

Freelance projektledelse

Meget tidligt i min karriere fandt jeg ud af, at det, jeg er god til, er at bringe mennesker sammen og få dem til at arbejde mod at nå et fælles mål. Jeg kan styre alle projektets faser. Her er nogle af de emner, jeg normalt håndterer: etablering af Business Case, interessentanalyse, projektorganisering, kommunikationsplan, indsamling af krav, milepælsplanlægning, planlægning af test, risiko/issue-styring, ressourceallokering, ændringshåndtering, statusrapportering samt opfølgning på tid, økonomi og scope. I forhold til møder og events kan jeg fx facilitere: styregruppemøder, projekt kick-off seminar, teammøder og beslutningsmøder.

Freelance Scrum Master

Jeg har arbejdet med Scrum siden 2008. Når det passer til projektets leverancer, er Scrum en god måde at sætte rammer og retning samt at sikre transparens og mulighed for at gå live tidligt i projektet. En af Scrum Masterens vigtigste roller er at hjælpe teamet med at fjerne de forhindringer, de ikke selv kan fjerne. Scrum virker godt til meget andet end softwareudvikling. Jeg har blandt andet brugt Scrum til at levere SAP, ITSM (IT Service Management), BI (Business Intelligence) og PLM (Product Lifecycle Management).

Det siger kunderne

Her er uddrag af mine seneste referencer:
“When I think about Jens, the first words that come to mind are professionalism, engagement, passion and super organized.”
“Jens is a trustworthy, meticulous and calm project manager. He has the ability to work in unambiguous environments and his stoic and structured nature is a true benefit for any organization.”
Du kan læse mere under Om | Referancer .